© Jan Ravnsbeck

Rosenmetoden er en kropsterapi, hvor man holder, støtter og trykker på kroppen og dens spændinger – dog uden at massere. Dette opleves som en blid, men effektiv metode til at give slip på spændinger i hele kroppen.

Rosenmetoden er udviklet af fysioterapeut Marion Rosen. Hun døde i januar 2012, 97 år. Jeg har indsat en nekrolog under denne side, da den fortæller meget om mennesket og metoden.


Metoden arbejder med frigørelse af gamle spændinger. Disse spændinger kan indeholde tilbageholdte følelser, som kan dukke op under en Rosensession. Derfor er det også en mulighed for personlig udvikling som følge af at give slip på gamle spændinger og gamle mønstre.


At arbejde direkte med kroppen, og alligevel få noget med på det personlige plan overrasker mange. Krop og sind hænger mere sammen end mange umiddelbart er bevidste om. Vi kender alle til at have sommerfugle i maven, man dukker nakken, man bærer et ansvar - alle sammen fysiske udtryk for en mental oplevelse. Dette kan være med til at forme kroppen - spændinger kan bygge sig op. Ved at give slip på disse spændinger, kan man give slip på de bånd, man har lagt på sig selv.


Rosenmetoden kunne være en mulighed for dig:

  • der går rundt med spændte, låste og ømme muskler
  • der har en besværet eller overfladisk vejrtrækning
  • der lider af spændingshovedpine
  • der vil opnå større kontakt med din krop
  • der vil finde ind til dit eget selv – hvem du er
  • der føler dig træt og uoplagt uden at forstå hvorfor
  • der føler dig nervøs, angst eller anspændt
  • der ikke længere vil styres af gamle vanemønstre og som ønsker at leve livet fuldt ud


Vi arbejder ikke på børn eller psykisk syge*. Unge skal være flyttet hjemmefra. Indtager man jævnligt alkohol eller stærk medicin, vil metoden ingen effekt have.


*) Hvis man kun er på en mild dosis af antidepressiv medicin, kan man måske godt have et udbytte af Rosenmetoden - vi indleder med en snak om situationen.


Læs meget mere på skolens eller foreningens hjemmeside. På skolens kan du finde kurser og gratis foredrag. På begge kan du finde litteratur og links til andre hjemmesider. Se også denne artikel om Rosenmetoden, som LYS-strejfet tidligere har bragt.


Klinikadresse:

Se mere under "Praktisk info"

Kontakt Jan Ravnsbeck

Mobil 26 70 47 78

Klinikken er åben efter aftale. Træffes bedst hverdage fra 1630 samt weekend.

Nyt

• Messe 2019

Niløse, Dianalund søndag 25/8 - et besøg værd...

- kl. 10-1630, gratis adgang


Opdateret 2019-03